Stykke af torsk bagt i skaldyrsbouillon

Personer: 10

  • 5 stk. torskeloin
  • 3 dl hjemmelavet skaldyrsfond
  • 1 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Frisk dild

 

Fremgangsmåde

  1. Del hver torskeloin i fire stykker, og lad dem dryppe godt af.
  2. Smør ti portionsskåle, og læg to stykker fisk i hver.
  3. Kog skaldyrsfond og fløde sammen, og smag til med salt, peber og hakket dild. Hæld en passende mængde i hver skål (halvt op på fisken).
  4. Retten bages i ovnen, til fisken er mør. Pynt med kviste af dild.

 

Hjemmelavet skaldyrsfond
250 g skalrejer
250 g rodfrugter (løg, selleri, porrer og gulerødder)
2 spsk. tomatkoncentrat
2 dl hvidvin
5 dl fiskefond
Olie til stegning

 

Fremgangsmåde

  1. Varm olien godt op, og tilsæt rejer og grønsager. Lad det stege ca. 5-10 min.
  2. Tilsæt tomatkoncentrat, og lidt efter hvidvin og fiskefond. Lad fonden koge til grønsagerne er møre.
  3. Blend alle ingredienserne, sigt dem herefter, og giv fonden et opkog. Smag til med salt og peber.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk