Skaldyrssuppe m/ karryfløde

Personer: 10

  • 200 g skalrejer
  • 200 g rodgrønsager
  • 1 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 dl hvidvin
  • ½ l fiskefond
  • ½ l piskefløde
  • 1-2 tsk. karry
  • Lidt olie
  • Salt og peber
  • Frisk dild

 

Fremgangsmåde

  1. Rens grønsagerne, og skær dem i passende stykker.
  2. Varm olien op, og svits skalrejerne og grønsagsstykkerne heri.
  3. Tilsæt efter nogen tid tomatkoncentrat, hvidvin og næsten hele fiskefonden, og kog det hele mørt.
  4. Blend ”suppen”, og sigt den. Kog den godt igennem. Tilsæt halvdelen af fløden, lad den koge lidt sammen, og smag til med salt.
  5. Svits karryen i olie, og tilsæt resten af fiskefonden. Lad det koge sammen, og afkøl det.
  6. Pisk resten af fløden til let flødeskum, og smag til med karryafkoget.
  7. Kom lidt suppe i et tyndt, højt glas og pynt med karryflødeskum på toppen sammen med et sugerør og en lille kvist dild.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk