Nudler i chili og ingefær med hurtigstegt tun i citronvinaigrette

Personer: 10

  • 1500 g tunsteaks (6-7 stk)
  • 2-3 stk. solo hvidløg
  • Olie til stegning
  • 1 stk. grøn peberfrugt
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • ½ stk. rød chili
  • ½ stk. grøn chili
  • 1500 g kolde, kogte æggenudler
  • Revet frisk ingefær efter smag
  • 1 tsk. røget chilipuré
  • 1 dl citronvinaigrette
  • Friskhakket koriander
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Skær tunsteakene op i tynde strimler (6-7 mm). Skær hvidløgene i halve skiver, og bland dem sammen med lidt olie i tunstykkerne.
  2. Rens peberfrugter og chili, og skær dem i passende stykker.
  3. Steg nudlerne i olie sammen med peberfrugt og chili, krydr dem med revet ingefær, salt, peber og røget chilipuré.
  4. Steg tunstykkerne med hvidløg i rigelig olie ved høj varme i ganske kort tid. Sigt olien fra og mariner fiskestykkerne i citronvinaigretten i kort tid.
  5. Anret de stegte nudler, drys med friskthakket koriander, og kom den stegte tun henover.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk