Rulle af hvidløgspandekage og hellefisk med tomatostecreme på rejesalat

Personer: 10

  • 10 stk. hvidløgspandekager (se opskriften nedenfor)
  • 10 skiver røget hellefisk
  • 400 g græsk yoghurt 10 %
  • 400 g flødeost naturel
  • 200 g tomatkød u. skind og kerner
  • 300 g rejer
  • 1 bdt. grønne slikasparges
  • 1 bk. cherrytomater
  • ½ bk. babyspinat
  • ½ dl olivenolie
  • Saft og skal af en citron
  • Frisk dild
  • Flagesalt og knust sort peber

 

Fremgangsmåde

  1. Bag pandekagerne, og lad dem afkøle (skal være kolde).
  2. Rør cremen sammen af græsk yoghurt og flødeost, og kom finthakket tomatkød i. Smag evt. til med hvidløg, dild, salt og peber.
  3. Rens de grønne asparges, og skær dem i tynde skiver. Skær cherrytomaterne i kvarte, og bland dem med rejerne og babyspinaten. Vend det hele sammen, tilsæt olivenolie samt saft og skal af citron, og lad det trække lidt.
  4. Smør noget af cremen på hver pandekage. Fordel resten af cremen på hellefiskeskiverne, og smør det ud i et ens lag. Læg fisken ovenpå den smurte pandekage, og rul den fast sammen. Stilles på køl i min. 30 min.
  5. Kom lidt pyntesalat på 10 tallerkner. Fordel rejesalaten på salaten, og drys det hele med flagesalt og knust peber. Del ”rouladen”, og anret den ovenpå.

Forslag til tilbehør
Brød med sprød krumme eller grissini

 

Hvidløgspandekager
4 dl letmælk
3 stk. hele æg
1 dl øl / pilsner
3 spsk. olivenolie
250 g mel
4 fed hvidløg
Evt. salt efter smag

 

Fremgangsmåde

  1. Rør dejen sammen, rør den godt igennem, så den er fri for klumper.
  2. Lad dejen hvile min. 30 min. Rør den godt igennem igen, og steg pandekagerne på en pande (ca 28 cm i diameter). Sørg for, at der ikke er huller i dem.
  3. Lad pandekagerne afkøle.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk