Rejer på karry-/mangosalsa med mynte og lime
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 800 g rejer
- 3 stk. mango (ikke for modne)
- 2 tsk. karry
- 1 stort løg
- Lidt olie
- 2 dl fiskefond
- Frisk mynte
- 3-4 stk. lime
- Små salater
- 10 stk. små tomater
Fremgangsmåde
Befri mangoerne for skind og kerner, og skær dem i mindre tern.
Rens løget, og hak det fint. Svits løget i lidt olie med karry, og tilsæt fiskefonden. Lad det koge, tilsæt mangoternene, og kog dem næsten møre. Blend salsaen let, så der stadig er lidt små stykker i, og smag den til med salt og peber.
Vaks limefrugterne godt, og riv dem med et juliennejern (gem skallen). Skræl herefter frugterne og skær dem i fileter. Pres saften ud af lamellerne, og brug den til at smage salsaen til med.
Skyl de små salater. Skær de små tomater i passende stykker, og anvend begge dele som bund til retten. Fordel salsaen og rejerne, og pynt hver tallerken med limeskal, limefileter og frisk mynte plukket i mindre stykker.
Forslag til tilbehør
Godt hjemmebagt brød.
Udvalgte opskrifter
”Fish’n’ chips” med grov krydderremoulade og kartoffel-/grønsags-frikassé
Læs opskrift : ”Fish’n’ chips” med grov krydderremoulade og kartoffel-/grønsags-frikassé
Lun rissalat med plukket torskefilet og salsa af peberfrugt
Læs opskrift : Lun rissalat med plukket torskefilet og salsa af peberfrugt
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.