Kammuslinger og bagte rødbeder gør hinanden selskab på spinatcreme
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 20 stk. kammuslinger
- 300 g rødbeder
- Kommen efter smag
- Olie til bagning/stegning
- 1 stk. løg
- ½ dl hvidvin eller fiskefond
- 2 dl piskefløde
- 1 bk. babyspinat
- Hakket hvidløg efter smag
Fremgangsmåde
Rens rødbederne, og skær dem i rustikke stykker. Bag dem med lidt kommen, olie, salt og peber. Grove stykker af kammuslinger blandes i, lige før de er møre (bag evt. det hele lidt mere, pas på at kammuslingerne ikke får for meget).
Svits hakket løg, tilsæt hvidvin eller fiskefond, lad det koge ind, og tilsæt fløde. Lad cremen koge til passende konsistens, vend hakket spinat i, og lad cremen lune. Pas på den ikke koger tynd. Smag til med salt, peber og hvidløg i flager.
Anret cremen i en skål, læg de møre rødbeder og kammuslinger på, og drys lidt flagesalt og friskkværnet peber på toppen.
Udvalgte opskrifter
Rødspættefilet dampet i hvidvin med tomatmayonnaise, slikasparges, tre slags rogn og håndpillede rejer
Læs opskrift : Rødspættefilet dampet i hvidvin med tomatmayonnaise, slikasparges, tre slags rogn og håndpillede rejer
Røget ørredfilet med salat af æg, rogn, dild og salatløg
Læs opskrift : Røget ørredfilet med salat af æg, rogn, dild og salatløg
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.