Isingruller på tomatsalsa med rejer og røget laks

Personer: 10

  • 30 stk. isingmedaljon
  • 5-6 stk. store modne tomater (bøftomater)
  • 5 dl fiskefond
  • 1 stk. hvidløg
  • 1 stk. chili
  • Mynte efter smag og til pynt
  • Salt og peber
  • 10 stk. black tiger-rejer 16/20
  • 150 g røgede luksus lakserester
  • 5 stk. rødløg
  • 2 stk. auberginer

 

Fremgangsmåde

  1. Fjern skind og kerner fra tomaterne. Kog tomatkødet i fiskefond. Pisk indimellem i gryden, til kødet er mørt og pisket ud. Lad salsaen koge ind, og smag den til med hakket hvidløg, chili, mynte, salt og peber.
  2. Damp isingmedaljonerne, og hold dem varme. Rens black tiger-rejerne og skær dem i passende stykker. Steg dem hurtigt i varm olie. Lakseresterne skæres i små tern. Rejestykkerne og ternene af laks blandes op i salsaen, der holdes varm.
  3. Rens løgene, og skær dem i kvarte. Vask auberginerne, og skær dem i både (ca. 5 cm lange). Bag grønsagerne med lidt olie og krydderier.
  4. Fordel salsaen med rejer og laks på 10 tallerkner. Kom tre dampede isingmedaljoner på hver, og pynt med bagte grønsager og friskhakket mynte.

Forslag til tilbehør
Løse ris eller grov pasta med krydderurter.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk