Skindstegt sandart med grillede rejer og dildolie

Personer: 10

  • 1500 g sandartfilet
  • 4 dl olivenolie
  • 20 stk. varmtvandsrejer
  • 5-6 fed hvidløg
  • 1 bdt. frisk dild (uden stilke) efter smag
  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Sandarten skæres i passende stykker (cirka 50 g) og tørres af i et klæde eller på et stykke papir.
  2. En stegepande eller en grillpande varmes op. Fisken pensles med lidt olie og kommes på panden med kødsiden mod panden og steger kun lige til overfladen er lukket. Fisken vendes og steges igennem fra skindsiden (steges der på en grillpande, kan man dreje fisken et par gange, så skindet får et flot mønster).
  3. Medens fisken steger, blendes resten af olien med hvidløg og dild. Når dilden er hakket, smages olien til med salt og peber og kommes herefter i en skål.
  4. Når fisken er færdig, lægges den op på et fad og krydres med salt og peber (her kan der med fordel bruges flagesalt og groft peber). Medens fisken trækker lidt, steges/grilles varmtvandsrejerne på panden, hvorefter de kommes over fisken.

Forslag til tilbehør
Lunt groft brød og salat af årstidens grønsager eller bagte rodgrønsager og aspargeskartofler.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk