Nøddebagt torskestykke på appelsinsyltede spidskål med puré af svampe
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 1 stk. spidskål
- 50 g sukker
- 2 stk. appelsiner
- 5 stk. torskeloins
- 100 g hasselnødder
- 250 g blandede svampe
- 1 stk. løg
- 1 dl tør hvidvin
- Salt og peber
- Bredbladet persille
Fremgangsmåde
Skær spidskålet i fine strimler, drys det med sukker, kom saft og skal af appelsin ved samt lidt salt. Lad salaten marinere i ca. 2 timer.
Del hver torskeloin i fire stykker, der vendes i mel af blendede hasselnødder. Læg fiskestykkerne på en plade, og bag dem, til de er møre og har taget farve.
Rens svampene og løgene, hak begge dele fint, svits dem i lidt fedtstof, tilsæt hvidvinen, og kog det hele sammen til en lind puré.
Anret kålen, læg de bagte fiskestykker på, og fordel svampepuréen ovenpå. Pynt med strimler af appelsinskal og evt. krydderurter efter smag.
Udvalgte opskrifter
Fiskelandgangsbrød med lakseswip
Læs opskrift : Fiskelandgangsbrød med lakseswip
Ørredfilet i stykker med rødbederemoulade og purløg
Læs opskrift : Ørredfilet i stykker med rødbederemoulade og purløg
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.