Grønsagsfarseret sildefilet med sennepssmør
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 20 stk. sildefilet
- 500 g rørt fiskefars
- 250 g grønsager i små tern
- Olie til pensling
- Salt og peber
- 300 g alm. smør
- 2 spsk. dijonsennep
- 1 lille bdt. frisk dild
- 1 stk. citon
Fremgangsmåde
Damp grønsagsternene let (ikke hvis der anvendes frosne), og lad dem afkøle. Rør dem herefter i den rørte fiskefars.
Fold sildefileterne sammen på tværs, og giv dem et godt pres. Åben fileterne igen, og fordel grønsagsfarsen, luk fisken sammen igen, og kom dem på en smurt plade. Pensl dem med olie, og krydr dem med salt og peber.
Rør smørret blødt, tilsæt dijonsennep og friskhakket dild, og rør det godt sammen. Skær ti citronskiver, lav en rosette af sennepssmørret ovenpå hver og lad det afkøle til smørret er stift.
Bag fiskene i ovnen, til de er møre og gyldne (husk at mærke på farsen). Anrettes og pyntes med smørret og evt. tomatbåde.
Forslag til tilbehør
Groft brød og grov urtesalat eller krydderurtekartoffelmos.
Udvalgte opskrifter
Laksepostej svøbt i spegeskinke på leje af røget laks og grønne asparges
Læs opskrift : Laksepostej svøbt i spegeskinke på leje af røget laks og grønne asparges
Fiskelandgangsbrød med lakseswip
Læs opskrift : Fiskelandgangsbrød med lakseswip
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.