Fiskefrikadeller med grove kerner på cremet spidskalssaute

Personer: 10

  • 1000 g rørt fiskefars
  • 200 g hele solsikkekerner
  • 100 g sesamfrø
  • 50 g blå birkes
  • Fedtstof til stegning
  • 1-2 stk. spidskål
  • Fiskefond
  • 3 dl madlavningsfløde
  • Salt, hvid peber og muskatnød

 

Fremgangsmåde

  1. Rør farsen let sammen.
  2. Kom solsikkekernerne på en flad bakke. Bland sesamfrø og blå birkes, og kom dem på en anden flad bakke.
  3. Form frikadellerne, læg dem op i solsikkekernerne, og giv dem et let pres. Vend herefter frikadellerne over i sesam-/birkesblandingen og pres dem igen let, så der er solsikkekerner på den ene side og sesam-/birkesblandingen på den anden.
  4. Steg frikadellerne i varm fedtstof, til de er gyldne og gennemstegte.
  5. Rens spidskålene, snit dem groft, og giv dem herefter et let opkog i vand. Hæld vandet fra, og tilsæt fiskefond, kun lige så meget at kålen er dækket. Kog kålene møre, jævn evt. sautéen let, og tilsæt madlavningsfløden. Smag til med salt, peber og muskatnød.
  6. Sautéen kommes i et fad, fiskefrikadellerne lægges ovenpå og pyntes evt. med citronbåde.

Forslag til tilbehør
Pillede kartofler med frisk dild eller groft rugbrød.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk