Indbagt laksefilet i kokos-butterdej med karrycreme og ristimbale

Personer: 10

  • 1 stk. laksefilet (befries for skind)
  • 3-4 spsk. hvidvin
  • 3 stk. æg
  • 2 dl piskefløde (til fars)
  • ½ pl. butterdej (bageplade størrelse)
  • 100 g kokosmel
  • 1 stk. løg
  • Karry efter smag
  • ½ l fiskefond
  • ½ l piskefløde (til sauce)
  • 2 stk. tomater
  • Frisk dild efter smag
  • 500 g kogte ris

 

Fremgangsmåde

  1. Skær laksefileten ren for bug-og halestykke, så den er firkantet. Gem det fraskårne kød til fars.
  2. Blend lakseresterne med salt og peber. Kør farsen sej, og tilsæt hvidvinen. Tilsæt to æg, et af gangen. Kør farsen sej, og tilsæt to dl piskefløde.
  3. Fordel farsen på butterdejen, og læg laksestykket ovenpå. Krydr fisken med salt og peber. Luk dejen sammen om laksestykket, og læg den over på en bageplade med bagepapir med samlingen ned mod pladen.
  4. Pensl laksen med æg, og drys den med kokosmel. Bag laksen i 200 grader varm ovn, til den er gylden (kernetemp. 70 grader). Lad laksen trække ca. 10 min., før den skæres i passende stykker.
  5. Rens løget, hak det fint, svits det i lidt olie, og tilsæt karryen, og varm det lidt igennem. Tilsæt fiskefond, og lad saucen koge. Jævn den evt. med maizena, og monter med piskefløde. Smag cremen til med salt og peber.
  6. Pil tomaterne for skind og kerner, og skær dem i små tern. Hak dilden, og bland begge dele op i den kogte ris. Smør 10 timbaleforme, og fordel risblandingen i disse. Vend timbalerne ud på hver sin tallerken. Læg et stykke indbagt fisk på hver, og kom lidt karrycreme rundt om. Pynt evt. med dampede grønsager eller friske, grønne urter.

Forslag til tilbehør
Blandet grov salat, gerne med kerner.

 

Seafood i mere end 35 år

Polar Seafood koncernen er med egne kvoter, fiskerflåde og fabrikker en af Skandinaviens største leverandører af seafood og har mere end 35 års erfaring i fiskeri og forædling af fisk og skaldyr. Polar Seafood blev etableret i 1984 som et salgs- og marketingselskab for en række selvstændige grønlandske rejetrawlere. I dag er Polar Seafood en af de største fiske- og skaldyrseksportører i Skandinavien og den største privatejede virksomhed i Grønland. Med mere end 35 års erfaring og over 1000 ansatte i koncernen, fortsætter Polar Seafood sin vækststrategi ved at investere i avancerede land- og søbaserede produktionsanlæg. Vores grønlandske og danske fabrikker er naturligvis certificerede efter internationale standarder på højeste niveau, og Polar Seafood har dermed hånd om hele processen fra fangst til levering.

Polar Seafood Foodservice

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen. Foodservice delen blev opkøbt i 2008, som et led i Polar Seafood koncernens vækststrategi, hvor ønsket også var at levere kvalitetsfisk og -skaldyr til det danske foodservice-marked. I vores foodservice-afdeling bestræber vi os på at kunne levere fiske- og skaldyrsprodukter med et meget højt kvalitetsniveau, samtidig med at vi hjælper køkkenet med at gøre det enkelt og let at servere delikate retter.

Polar Seafoood Foodservice

Kontakt os

Polar Seafood Foodservice
H. E. Bluhmes Vej 30
DK-6701 Esbjerg
Tlf.: +45 87 23 50 70
Fax: +45 87 23 50 79
E-mail: info@polarfoodservice.dk