Grillede grønne asparges i røget laks, gratineret med peberrodsmousseline og mild sennepsolie
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 30 stk. friske grønne asparges
- 10 skiver røget laks
- 100 g høvlet peberrod
- 2-3 spsk. vand
- 2 spsk. hvidvineddike
- 5 stk. pasteuriserede æggeblommer
- 3 dl piskefløde
- Koriander efter smag
- 2 dl olivenolie
- 50 g dijonsennep
- Salt og peber
- Pynt: f.eks. kapers, kapersbær eller oliven
Fremgangsmåde
Rens de grønne slikasparges og grill dem ca. 3 min. på hver side. Læg dem i en lomme af røget laks.
Skær peberroden i mindre stykker, læg den i vand og hvidvinseddike i ca. 5 min., og tilsæt æggeblommerne samt lidt salt. Pisk piskefløden til en let flødeskum. Pisk æggeblommerne, peberoden, vand og hvidvinseddike let og luftig over vandbad, og smag til med salt og peber. Vend den let piskede flødeskum i.
Hak koriander fint, og bland den med olie og dijonsennep.
Kom laks og asparges på hver tallerken. Kom lidt peberrodsmousseline ved, og gratiner det let med en lille gasbrænder. Pynt med sennepsolien og anden pynt efter eget valg (f.eks. kapers, kapersbær eller gode oliven).
Forslag til tilbehør
Godt groft brød.
Udvalgte opskrifter
STJERNE’COCKTAIL. Vi hæver glasset til nye højder og nye tider.
Læs opskrift : STJERNE’COCKTAIL. Vi hæver glasset til nye højder og nye tider.
Grønsagsfarseret sildefilet med sennepssmør
Læs opskrift : Grønsagsfarseret sildefilet med sennepssmør
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.