Røget hellefisk på leje af vintergrønsager i lage af chili, sennepsfrø og vanille
Antal
10 Personer
Ingredienser
- 700 g koldrøget hellefisk (gerne vertikalskåret)
- 2 stk endivie
- 500 g udvalg af rodfrugter ordnet og i tern
- 1 dl olivenolie
- 2 spks. hvidvinseddike
- 1 stk rød chili
- 2 spks. sennepsfrø
- 1 stang vanilje
- Timian til pynt
Fremgangsmåde
Rør lagen sammen af olivenolie, hvidvinseddike, hakket chili, senneps frø og vaniljestang, som er delt og kernerne taget fra skindet (lad selve stangen trække med i lagen).
Grønsagsternene dampes let og afkøles inden de blandes i lagen. Lagen kan med fordel laves dagen før.
Skyl og anret endiviesalaten, fordel hellefisken herpå, kom lagen over fisken og pynt evt. med frisk timian.
Tip til sommeropskrift:
Skift endivie ud til hjærtesalat. Skift også ud rodfrugterne og tilfør jordbær, mynte og tynde skiver af fennikel.
Udvalgte opskrifter
Salat af linser delvisdækket af bagt sej og knust spegeskinke
Læs opskrift : Salat af linser delvisdækket af bagt sej og knust spegeskinke
Stegt rødspætte og dampet laks med håndpillede rejer, grønne asparges, tomatmayonnaise og strimler af røget laks
Læs opskrift : Stegt rødspætte og dampet laks med håndpillede rejer, grønne asparges, tomatmayonnaise og strimler af røget laks
Seafood i mere end 40 år
Om Polar Seafood
Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.