Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Fra hav til bord

Polar Seafood Foodservice er en del af Polar Seafood koncernen og har siden 2008 haft fokus på at levere fisk og skaldyr i gastronomisk kvalitet til det danske foodservice-marked.

Vores mission er at gøre det enkelt for professionelle køkkener at servere delikate og nemme retter uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi tilbyder et bredt sortiment af produkter, der spænder fra klassiske fisk som torsk, laks og rødspætte til skaldyr og praktiske convenience-løsninger. Sortimentet består af både vores egne produkter og nøje udvalgte varer fra eksterne leverandører. Sortimentet er sammensat til professionelle køkkener med fokus på fleksibilitet, effektivitet og gode smagsoplevelser, så du kan spare tid og samtidig skabe gode smagsoplevelser. Vi arbejder tæt sammen med fagfolk i restauranter, kantiner og catering for at sikre, at vores løsninger matcher virkelighedens krav.

Kvalitet er en grundlæggende del af vores arbejde. På vores egne produktionssteder arbejder vi efter relevante certificerede kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder. I sortimentet finder du både MSC- og ASC-certificerede produkter. Se certificeringen på det enkelte produkt. Vi arbejder med dokumentation og sporbarhed på tværs af vores sortiment, så du har indsigt i produkternes oprindelse.

Hos Polar Seafood Foodservice handler det ikke kun om produkter – vi ønsker også at inspirere. Derfor tilbyder vi opskrifter, idéer og videoer med vores kokke, der hjælper dig med at skabe nye retter og gøre hverdagen i køkkenet lettere.

Seafood i mere end 40 år

Om Polar Seafood

Polar Seafood er Grønlands største privatejede fiskeriselskab, der leverer pålidelige, højkvalitets arktiske fiskeprodukter gennem vores egen flåde og forarbejdningsfaciliteter. Med mere end 40 års erfaring arbejder vi med sporbarhed gennem værdikæden og stabile, langsigtede relationer til kunder og leverandører.